Indsatser

Sociale indsatser og tilbud

Lykkehuset tilbyder skræddersyede sociale indsatser efter Barnets Lov og Serviceloven.
Vi skaber trygge rammer med fokus på at styrke trivsel og fremme udvikling for børn,
unge og deres familier – altid med høj faglighed og fokus på individuelle behov.

Familiebehandling jf. Barnets lov §32, stk.1, nr.5

Formålet med familiebehandling er at støtte udfordrede familier i at skabe positive forandringer, der styrker deres trivsel og udvikling. Vi arbejder på at hjælpe familien til at kunne klare sig uden støtte, bevare en sund familiedynamik og sikre barnets trivsel, udvikling og sundhed.

Praktisk, pædagogisk støtte jf. Barnets lov §32, stk.1, nr.2

Formålet med den praktiske, pædagogiske støtte er at hjælpe familier med at skabe en forudsigelig, tryg og struktureret hverdag, der fremmer børnenes trivsel, udvikling og sundhed. Indsatsen skal styrke forældrenes evne til at tage styring i eget liv, udvikle positive familiedynamikker og etablere gode rammer for børnenes opvækst.

Tidligt forebyggende indsats jf. Barnets lov §30

Formålet med de tidligt forebyggende indsatser er at yde familierettet støtte til en konkret og afgrænset udfordring i familien. Vi arbejder målrettet på at imødekomme barnets behov i perioden og på at forebygge behovet for mere indgribende foranstaltninger.

Kontaktperson jf. Barnets lov §32, stk.1, nr.3

Formålet med indsatsen er at støtte børn og unge med særlige behov gennem en stabil, tillidsfuld og professionel relation. Kontaktpersonen hjælper den unge eller barnet med at mestre eget liv, opbygge sociale kompetencer og indgå i positive og udviklende fællesskaber. Målet er at fremme trivsel, udvikling og selvstændighed og at skabe de bedste forudsætninger for et stabilt og meningsfuldt liv.

Ungestøtte jf. Barnets lov §§114-116, jf. §113

Lykkehuset tilbyder ungestøtte til unge mellem 18 og 22 år med det formål at støtte dem i overgangen til et selvstændigt og velfungerende voksenliv. Indsatsen fokuserer på at skabe trygge rammer, styrke den unges personlige ressourcer og sikre, at de opnår kompetencer til at mestre eget liv, både praktisk, socialt og følelsesmæssigt.

Akut anbringelse jf. Barnets lov §12, stk.3

Formålet med akut anbringelse hos Lykkehuset Hestlundvej jf. Barnets Lov § 12, stk. 3 er at tilbyde en hurtig, professionel og pædagogisk funderet anbringelse af børn og unge, hvor myndigheder vurderer, at der er behov for en midlertidig foranstaltning, indtil et varigt tilbud findes. Akutanbringelsen har en varighed på op til 3 uger med mulighed for forlængelse op til 6 uger.

Støtteperson jf. Barnets lov §75

Formålet med støttepersonordningen hos Lykkehuset er at yde støtte til forældre, hvis barn eller unge er anbragt uden for hjemmet. Indsatsen har til hensigt at hjælpe forældrene i den ofte svære og følelsesmæssige proces, der følger med en anbringelse, samt at styrke samarbejdet mellem forældre, anbringelsessted og myndigheder.

Socialpædagogisk bistand / bostøtte jf. Serviceloven §85

Formålet med den socialpædagogiske bistand er at yde hjælp, omsorg og støtte, så borgeren opnår størst mulig selvstændighed og udvikler personlige og sociale færdigheder. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov og kan spænde fra let til meget omfattende støtte.

Kontaktperson jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet §13

Formålet med den kriminalitetsforebyggende indsats er at forebygge eller minimere kriminalitet og bekymrende gadeadfærd hos børn og unge under 18 år.

§ 89 Ledsagelse under 18 år

Formålet med ledsagelsesordningen er at give børn og unge med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mulighed for at deltage i sociale, kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter på lige fod med jævnaldrende. Indsatsen skal fremme selvstændighed, inklusion og livskvalitet ved at støtte barnet eller den unge i at færdes trygt uden for hjemmet.

§ 90.1.2 Afløsning og aflastning

Formålet med afløsning og aflastning er at give forældre til børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mulighed for nødvendig hvile og aflastning i hverdagen. Indsatsen skal samtidig sikre, at barnet eller den unge får en tryg og stabil støtte, der understøtter trivsel og udvikling i hjemmets vante rammer.

Støttet og overvåget samvær – Barnets Lov §104–105

 Formålet med støttet og overvåget samvær er at sikre trygge og professionelle rammer for kontakten mellem barn og forældre. Indsatsen skal understøtte forældrenes mulighed for at skabe et positivt samspil og bevare relationen til barnet, samtidig med at der skabes grundlag for faglig vurdering gennem objektiv dokumentation og observation af samværet.

HAP forløb med autoriseret HAP-behandler

Anonym og individuelt tilpasset støtte til at komme ud af afhængighed, misbrug og traumemønstre.

Forløbet kan kombineres med andre af vores indsatser og tilbud.

Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale omkring, hvad vi kan hjælpe barnet, den unge eller familien med — vi tilbyder skræddersyet forløb i et trygt og stabilt miljø med fokus på relation, struktur og vækst.